3 apps som gør os sundere

Selvom vi alle sammen har en telefon, er vi blevet vant til at snakke om, hvor dårligt alle disse ting er for os.

Det er da klart, at vi kan føle, at vi spilder vores tid nogle gange, hvis vi bruger hele dagen på sociale medier. Men generelt set er apps en fantastisk ting, da den gør en række forskellige ting muligt.

Det har aldrig været lettere at være på kur, træne eller finde vej, fordi der er en app for alel de ting.

Hvis du gerne vil tabe dig, eller hvis du gerne vil have bedre kondition eller større muskler, så bør du kigge mod nogle af disse apps. De hjælper dig til at nå dine mål.

Det gode er, at de alle sammen virker, uanset om du har en iPhone eller Android.

Cronometer

Når du gerne vil tabe dig, så kommer du ikke udenom at notere, hvad du spiser. Vi har en tendens til at overspise, hvis vi ikke tænker over det. Det var grunden til, at vægtvogterne fik så kæmpe succes, fordi de lavede et simpelt system for, hvad du må spise.

I dag findes der masser af disse systemer, og der findes også flere gode apps, som holder øje med dine kalorier. Vi kan godt lide app’en Cronometer, for den går skridtet videre og fortæller dig også, hvilke næringsstoffer du har fået på en dag.

For en ting er, at du taber dig, men du vil også gerne være sund, mens du gør det. Derfor skal du hente Cronometer, og så skriver du blot alt ind i den.

Endomondo

Vi kan næsten ikke snakke om motion uden at nævne den danskbyggede app Endomondo. Du kender den sikkert allerede, da de fleste i Danmark bruger den.

Ved hjælp af den kan du let se, hvor langt du har løbet, cyklet eller hvad du nu godt kan lide af motion.

Du kan også se, hvor mange kalorier du har forbrændt, og det kan du så noterer i Cronometer eller en anden kalorietællingsapp.

Jefit

Hvis du elsker styrketræning, så kan du selvfølgelig sagtens bare have et stykke papir med ned i dit træningscenter. Men hvorfor ikke samle det hele på din mobil. Det er trods allerede her, at du hører din musik fra.

Med Jefit kan du vælge en række forskellige styrketræningsprogrammer, eller du kan lave dine egne.

Den fortæller dig også, når du skal holde pauser, og hvor lang tid du skal holde dem. Hver uge kan du se dit fremskridt og det har aldrig været lettere at finde ud af om ens træning virker eller ej.

Det gode ved apps er, at de sjældent koster noget. Du kan komme i gang med dem alle sammen gratis. Så du behøver højst sandsynlig ikke skulle finde penge til det nogle steder. Så du kan bruge dine penge på at købe noget godt træningsudstyr.